Vi benytter os af cookies. Ved fortsat brug af hjemmesiden accepteres anvendelsen af cookies. Læs mere!

Ok

Specialundervisning for unge med særlige udfordringer

 

Tag 9. klasses afgangsprøve i dansk, engelsk og matematik i trygge rammer.

På skolen Sixtus hjælper vi den unge med at færdiggøre sin 9. klasse i dansk, engelsk og matematik. Vi tilbyder særligt tilrettelagte undervisningsforløb, som varetages af fagligt uddannet personale, så den unge får det bedste mulige afsæt for en succesfuld og god eksamen. Undervisningen afholdes i små grupper på 2-4 borgere eller ved eneundervisning. Ved et eksamensforløb underviser Sixtus lærere i det opgivet pensum, som vi modtager fra den unges tilknyttede skole efter aftale med den pågældende kommune. Sixtus lærer fører ligeledes den unge op til eksamen.

 

Videreudvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer.

For unge under 18 år, som oplever at være gået i stå, tilbyder vi undervisning og forløb under §33. Forløbet tilrettelægges i samarbejde med den unge, forældre og uddannelsesvejleder, således at forløbet er skræddersyet til den unges individuelle behov og ønsker.

Vi har stor erfaring med undervisning af unge, der oplever udfordringer indenfor en bred vifte af områder. Vi tilbyder bl.a. forløb til unge, som er/har:

- kriminalitetstruet

- frafaldstruet

- socialt udfordret 

- angst

- spiseforstyrrelser

- ADD/ADHD

- asberger

- autisme

Nogle unge har brug for et skift i deres hverdag eller mulighed for at genfinde sig selv på ny, og dette hjælper vi de unge med på Sixtus. Vores forløb tager afsæt i vores omgivelser, det maritime univers, det sociale fællesskab og den unges faglige, personlige og sociale udvikling. Ønsker den unge at opleve hverdagen på Sixtus, kan han/hun komme i uforpligtet praktik på skolen.